| Nedergaard kan spores helt tilbage
til vikingetiden, hvor den var en del
af tvillingegården Abskowsgarth
(Askovgård), som oprindeligt lå
der, hvor Dagli'Brugsen ligger i dag.
Med Askovgård dukkede navnet Askov for første gang op historisk
set. Gården var i middelalderen
en mindre herregård med tilhørende
fæstegård. I 1438 overtog
kirken den dog og den mistede status og
blev til almindelig fæstegård.
Askovgård blev delt i to kort efter
år 1800, hvor Nedergaard blev flyttet
ned syd for Vejenvej . Gårdens anden
halvdel blev i 1823 lagt ind under en
anden gård og beholdt navnet Askovgård.
Nedergaard skiftede ejer flere gange
i løbet af 1800-tallet. Gården
er ofte kaldet Boesens gård efter
Jørgen Boesen, der ejede gården
fra 1895 til 1946. Peter Søndergård,
som i dag ejer Nedergaard, er Jørgen
Boesens barnebarn.
I 1902 fik Nedergaard, som et af de første
steder i landet, indlagt el. Stuehuset
blev ombygget i 1916 ved arkitekt Ivar
Bentsen. På samme tid blev længerne
renoveret, men de brændte ned til
grunden i 1991 efter et lynnedslag. Stuehuset
er i dag fredet.
Se
et foto af Nedergaard anno 1903
Se
gårdens placering på kort
fra 1918
Se andre
billeder af gården |